Værd at vide om PTSD

Posttraumatisk stress (PTSD) er en belastning, som af mange betragtes som værende forbeholdt soldater, der har været i krig. Men der er faktisk en langt bredere del af befolkningen, der har PTSD – og mange uden at være opmærksomme på det.

I denne artikel har vi samlet noget af det, der er værd at vide om PTSD, som i øvrigt også kaldes for posttraumatisk stresslidelse, posttraumatisk belastningsreaktion og post traumatic stress disorder. Nedenfor vil du kunne læse om årsager, symptomer og behandlingsmåder.

Årsager til posttraumatisk stress

Som navnet på lidelsen antyder, så er posttraumatisk stress noget, der kan opstå efter, at man har oplevet en traumatisk situation. Det er da også derfor, at man typisk hører om, at krig fører til PTSD, da der er rigtig mange voldsomme begivenheder i krig, som har det med at sætte sig fast i kroppen og hovedet.

Realiteten er dog, at der er mange, der kan blive udsat for voldsomme begivenheder, som sætter sig fast i kroppen. Man ser eksempelvis også PTSD hos personer, der har været seksuelt misbrugt, har været involveret i en ulykke, har været udsat for en naturkatastrofe, er blevet overfaldet eller lignende.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke nødvendigvis behøver rent faktisk at være blevet voldtaget, overfaldet eller lignende. Posttraumatisk stress kan også opstå, hvis man har følt sig truet, har skulle overvære en ulykke eller lignende.

Det skal bare være en oplevelse, der sætter sig fast i kroppen, og som man har svært ved at slippe igen.

Symptomer på PTSD

Der er mange forskellige PTSD symptomer, men det viser sig ofte ved, at helt almindelige hverdagsbegivenheder kan give meget livagtige flashbacks til den eller de traumatiske situationer, som du har været udsat for.

Det kan også vise sig som angst. Er man eksempelvis tidligere blevet overfaldet af en person i en mørk hættetrøje på vej hjem fra byen, kan det udløse angst at gå alene eller se en person i en mørk hættetrøje. Helt naturligt vil man forsøge at undgå sådanne situationer for ikke at udløse sin PTSD, og derfor vil man typisk isolere sig mere og mere fra omverdenen, hvis man lider af posttraumatisk stress uden at vide det.

Behandling af posttraumatisk stresslidelse

Hvis man lider af posttraumatisk stresslidelse, er der mulighed for behandling. Det er ikke sikkert, at man nogensinde slipper af med traumet eller lidelsen, men man vil kunne lære måder at forstå signalerne og reaktionerne på. Dermed kan man lære at håndtere anfaldene, når de opstår.

Indholdet på denne side er sponsoreret mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk