Sammenligning af perler til gør-det-selv arbejde

Rigtig mange danskere ynder at sidde og nørkle med perler. Det er sjovt og hyggeligt, du kan udfordre dig selv, og så kan du få et rigtig fint resultat bagefter. Perler er både for store og små, voksne som børn.

Der er bare forskel på typen af perler, der egner sig til de forskellige grupper og naturligvis, hvilke kreative ting du kan kreere med dem. I denne artikel vil vi sammenligne nogle af de meget populære perler til hobbybrug, så du kan blive lidt klogere på, hvad der måske er det rette for dig eller dine børn.

Hama Perler

En af de mest populære mærker inden for perler er Hama. De har mange år på bagen, og stort set alle voksne har leget med Hama perler som barn på et eller andet tidspunkt. Perler fra Hama er de karakteristiske perler, der bruges til perleplader, men de kan også bruges til andet. Der findes helt overordnet set tre typer:

  • Hama Maxi
  • Hama Midi
  • Hama Mini

Hama Maxi

Hama Maxi perler er gode til de mindre børn. Perlerne er nemlig forholdsvis store, så det er nemmere for barnet at arbejde med dem, da de ikke kræver helt så meget finmotorik som de mindre perler. Man kan få rigtig mange søde perleplader til Hama Maxi perler, der går rent ind hos børnene.

Hama Midi

Hama Midi perler er formentlig den mest populære type inden for Hama perler. Disse er mellemstore og derfor nemme at sætte på perleplader, men samtidig små nok til, at man kan lave nogle fine detaljer på sine perleplader. Der findes både perleplader til store og små sjæle i str. Midi.

Hama Mini

Hama Mini perler er den mindste slags, og den er derfor ikke så velegnet til de mindre børn, da det kræver en del finmotorik. Mange vælger endda at bruge en speciel pincet til at arbejde med denne type af perler. Selvom de er svære at arbejde med, så giver de mulighed for at lave et rigtig detaljeret stykke kunsthåndværk.

Alle Hama perler til perleplader kan stryges, så håndværket bliver foreviget, men de kan også laves til halskæder for de barnlige sjæle. Giver man dem en tur i ovnen, vil perlerne blive flade og unikke smykker til børn.

Indholdet på denne side er sponsoreret mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk