
Størrelser
Først og fremmest er det værd at stille skarpt på størrelserne. Der findes nemlig både små og store depotrum. Via depothuset.dk kan vi læse, at der findes små rum på omkring 3 kvadratmeter, ligesom der findes lidt større rum på 9 kvadratmeter. Disse er naturligvis hovedsageligt tilegnet private, der har brug for at få opbevaret møbler, flyttekasser m.v. Du tænker måske ikke, at der kan være ret meget i et depotrum på 9 kvadratmeter, men faktisk er der plads til omkring 150 flyttekasser.
Hos andre udbydere kan man få endnu større depotrum – nogle gange helt op til 50 kvadratmeter.
Priser
Dernæst er der selvfølgelig nogle prisforskelle at tage højde for. Prisen afhænger i høj grad af størrelsen på depotrummet, men også faciliteter og lejevarighed kan spille ind. Møbelopbevaring stiller f.eks. nogle krav til, at rummet skal være velisoleret, hvor prisen bør komme i anden række. I stedet for kun at gå efter billig opbevaring, så bør du tage højde for dine personlige ønsker og behov. Det er jo f.eks. ikke optimalt at opbevare dyre designermøbler i et fugtigt lokale.
Faciliteter
En meget udbredt fejl er kun at kigge på størrelser og priser. Selvom disse faktorer er af stor betydning, så bør du også være opmærksom på, hvilke faciliteter der følger med. Her tænker vi ikke kun på varme og isolering, men i mindst lige så høj grad på sikkerhed. Skal du kunne opbevare dine ting trygt og sikkert, så vil det være hensigtsmæssigt, hvis vagtkontrol og videoovervågning følger med i prisen.
Derudover bør du undersøge, hvad der skal ske, hvis dine ting bliver stjålet eller beskadiget under opbevaring. I den anledning er det vigtigt at klarlægge, hvem der er ansvarlig. Forhør dig derfor omkring, hvorvidt den valgte udbyder tilbyder en fornuftig forsikring. Alternativt skal du tale med din egen forsikring omkring mulighederne.