
Der findes rigtig mange forskellige modeller og udformninger, så I sammen kan finde en, der passer perfekt til jeres familie og jeres juniors behov. Herunder kan du læse om nogle af de valgmuligheder, I kan overveje, og hvad fordelene er ved de forskellige.
Når I ved, hvad I skal gå efter, kan I hurtigt finde en god forhandler af juniorsenge.
Et eller flere formål
Noget af det første I kan kigge på, når der skal vælges juniorseng er, om den skal have flere funktioner end blot seng. Der findes rigtig mange skønne muligheder for at indrette selv de mindste værelser, så der er plads til både at sove godt og lege frit.
Nogle af de mest populære muligheder er blandt andet:
- Juniorsenge med rutsjebane
- Juniorsenge med ekstra højde og skrivebord / hule
- Himmelsenge
- Køjesenge
Alle er muligheder, hvor sengen kommer til at tjene flere formål, hvilket er en rigtig god løsning, så længe de små leger og bruger værelset både alene, og når der er kammerater på besøg. Samtidig bør du overveje, om en seng med rutsjebane er et oplagt valg til det lille værelse, hvor det måske er mere praktisk at vælge en høj løsning med legeplads under sovepladsen, som derved optager mindre plads.
Den rette størrelse
Der findes også forskellige størrelser, når det kommer til juniorsenge. Du kan vælge mellem en lille, en mellem og en stor størrelse, alt efter hvor længe sengen skal kunne bruges.
Der er helt klart fordele ved at vælge den store størrelse med det samme. Det giver flere års brug og gør også, at der kan vælges en mere æstetisk og holdbar løsning.
Det er helt klassisk, at en juniorseng i den store kategori har mål på omkring 90×200 cm., hvilket svarer til en almindelig enkeltmandsseng, men i flere modeller kan du også vælge en smallere udgave på 70 cm. i bredden og enten 160 eller 190 cm. i længden. Det giver mange års brug og sørger for, at din lille pode kan ligge trygt og godt i sengen mange år frem.
Du kan de første år vælge at bruge en sengerand eller -slange, der giver ekstra hygge og fylder den ekstra plads ud.
