
I så fald vil vi i denne artikel komme med 3 forskellige bud på spiritusflasker af høj kvalitet. Vi vil bevæge os mellem forskellige genre og forsøge at komme bredt omkring, så du kan få nye spændende perspektiver på den vidunderlige verden af premium spiritus.
Appleton Estate 21
Er du en af de efterhånden mange, som bare er blevet fuldstændig tosset med rom? I så fald forstår vi dig godt, for rommens verden indeholder så meget rigdom at næsten uanset hvor dybt du graver i skattekisten, så vil du nok ikke kunne komme til bunds i de mange fantastiske noter, som rommen kan tilbyde.
Rom er en mangfoldig nydelsesdrik, som drikkes af unge såvel som gamle verden over – og den dømmer dig ikke ud fra din sociale status. Behandler du din rom med den respekt, som den fortjener, vil du blive mødt med åbne arme, og langsomt vil en dyb kærlighedsrelation begynde at spire mellem jer.
Måske har du allerede en god samling af forskellige romflasker, og er sådan ret godt inde i de forskellige typer. Det kan også være, du først er ved at komme i gang, og derfor søger inspiration til, hvor du skal begynde henne.
Uanset om du hører til i den ene eller anden ende af skalaen, så får du i denne jamaicanske rom – Appleton Estate 21 – en utrolig behagelige og tilforladelig flaske rom, som du kan finde hos BarLife.
Appleton ligger nemlig i den blidere ende af skalaen, hvilket kan være et utrolig godt sted at starte, hvis du er lidt nyere i romverdenen, men også bare til dig som nyder en meget velbalanceret og rund smag.
Denne flaske har ligget på egetræsfade i 21 år, hvilket smagen i den grad bærer præg af. Bl.a. vil du kunne smage behagelige noter af tannin, som er karakteristisk for de fade hvori rommen lagres.
Derudover vil det især være smagsnoterne af nødder, eg og melasse som skinner igennem i denne rom.
Aromaerne vil være karakteriseret ved skønne noter af vanilje, kaffe, nødder, appelsinskal og kakao – hvilket i sig selv tegner billedet af en dejlig varm, dyb og behagelig rom.
Er du fuldstændig grøn, når det gælder de jamaicanske rom, så kan vi varmt anbefale dig at begynde her, da netop rom fra Jamaica godt kan have tendens til at være en smule mere sprælske og angribe din mund lidt mere aggressivt.
Men her har du en blid begynder-rom, som både du men også dine gæster, vil komme til at holde utroligt meget af.
Geranium Premium London Dry Gin
Fra rommens verden og de varme himmelstrøg skal vi et smut vestpå, over til de britiske øer, hvor dagene er grå, regnfulde men til gengæld spækket med noget af den bedste gin, som du kan finde.
Gin er virkelig blevet en populær spiritus i løbet af de seneste 10 år, hvor den absolutte fanfavorit Gin & Tonic i den grad har vundet sin plads i rigtig mange drinkentusiasters hjerter, samtidig med at andre ginklassikere også begynder at komme til deres ret.
Derfor er en god flaske gin i dit barskab tæt på uundværlig, og vi vil i denne omgang gerne have lov til at anbefale dig den famøse ”Geranium Premium London Dry Gin”.
Navnet kommer fra geranium planten, som er en essentiel del af ingredienserne, der er med til at skabe den lækre gin. Foruden geranium består ginnen af ingredienser som enebær, cassia bark, angelikarod for blot at nævne et par stykker.
Hele tanken om at anvende geraniumplanten kommer fra spiritusdommeren Henrik Hammer, som opdagede at planten indeholder en del af de samme olier, som også findes i flere grøntsager og urter – dog har planten ikke før været anvendt til alkoholiske drikke, hvilket gør Geranium Gin til en pionér indenfor sit felt.
Rent faktisk er det danskdyrket geranium, der tilsættes i denne fantastiske gin, som fremstilles i Birmingham. Her finder du det gamle og meget traditionsprægede destilleri; Langley Distillery, som bl.a. anvender en over hundrede år gammel kobbergrydedestillator, når de fremstiller gin.
Når du drikker Geranium Gin, vil smagsnoterne af citrus og blomster bryde frem. På samme vis vil du opleve karakteristiske duftnoter af geranium og enebær, som bidrager til at skabe en let krydret, balanceret og rigtig skøn gin.
Så er du med på Gin & Tonic bølgen eller en af de mange andre gincocktails, som bliver ved med at strømme frem, så vil Geranium Gin være et godt bud på en gin, som passer perfekt til alle drinks med gin.
Larsen VSOP Cognac
Hvilken bedre måde at runde af på end med en af de allermest anvendte digestifs, som mange nyder efter måltidet. Derfor er en god flaske cognac altid godt at have i barskabet, så du kan byde dine gæster en god afrunding på en god aften.
Og netop denne Larsen cognac er både rund og mild. Den har aromaerne som en frugtkage og er krydret med vanilje samt kanel.
Druerne som VSOP cognac er lavet på, er eaux-de-vie druer fra Fins Bois og Petite Champagne, hvilket giver en rigtig god og intens smag, som passer perfekt til en fordybelsesspiritus, når roen sænker sig efter et godt middagsselskab.
Og hermed har du fået 3 gode bud på lækre flasker, som du bør overveje at få ind i dit barskab, så du altid er klædt på til at kunne byde dine gæster en lækker drink.
Rigtig god fornøjelse!